KATEGORI
Renovering

LOKALITET
Sorgenfri

BYGHERRE
Anders Barslund og hustru

HOVEDENTREPRENØR
Tømrerfirmaet Thomas Paulsen

YDELSER
Rådgivning i alle faser. Planlægning, udbud og byggeri.

AREAL
220 kvadratmeter

STATUS
Udført i 2011

COPYRIGHT
Design © Anders Barslund
Billeder © Christina Onsgaard Kayser
Tekst by Gitte Nielsen

1950'er villa med fokus på farver

Jeg har et ’crush’ på den modernistiske arkitektur, som slog igennem herhjemme i 1940’erne og 1950’erne. Og jeg er vild med at bruge farver, vel at mærke farver, der er valgt med omtanke. Så da min hustru og jeg overtog huset i Sorgenfri, var banen kridtet op.

Det er et hus med utroligt mange kvaliteter, som tydeligt bærer præg af, at her har en arkitekt tænkt over tingene fra starten. Jeg elsker det fine japansk inspirerede indgangsparti, som er typisk for efterkrigstidens arkitektur, der netop hentede meget inspiration fra Japan. Set fra vejen ser huset stort set ud, som da det blev bygget. Men indvendig er der sket markante ændringer. Et nyt køkken i samme stil som de gamle er bygget op i det, der tidligere var en kombineret hall og forstue med pejs. Køkkenet ligger nu i åben forbindelse til stuen.

Trappen til førstesalen er også flyttet, og den oprindelige trappe er erstattet af en ny, som på mange måder i langt højere grad signalerer 50er-arkitektur med de lyse balustre og det blanke, sorte gelænder. Netop trofastheden mod tankerne bag og sjælen i det oprindelige hus, som Olaf Hansen tegnede og byggede for næsten 65 år siden har været det allervigtigste for mig igennem hele renoveringen. Ikke mindst i farvevalget har 1950’ernes arkitektur været en stor kilde til inspiration. I dette hus er helt hvide vægge, som vi danskere ellers sværger til, nemlig totalt fraværende.

CKO+Anders+Barslund_010.jpg
image-asset.jpg
CKO+Anders+Barslund_010.jpg
Apple Farm Road-4.jpg