The Pillow Factory-2.jpg
The Pillow Factory-4.jpg

KATEGORI
Ombygning

LOKALITET
Herning

BYGHERRE
Steen Gyldendal

HOVEDENTREPRENØR
Ukendt

YDELSER
Rådgivning i alle faser. Planlægning, udbud og byggeri

AREAL
380 kvadratmeter

STATUS
Udført i 2005

COPYRIGHT
Design © Anders Barslund
Billeder © Bjarne
Tekst af Anders Barslund

The Pillow Factory

Mit første projekt til min bedste ven, Steen. Nej. det er ikke et nyt projekt. Det er dog stadig et af mine favoritter. Du kan se alderen lidt på indretningen. Det er snart 20 år siden. Dengang var hvid og lyst voldsomt populært. Det var faktiske en udiskuteret selvfølgelighed. Her i pudefabrikken fungerer det glimrende, for der er så stort et glasareal, at det direkte og det reflekterede lys får ude og inde til at smelte sammen. Og så er arkitektens mission jo nået.

Pudefabrikken var netop det. En 70’er-agtig fabrik i Herning, hvor de lavede puder. For at få tilladelse til at ændre brugen fra erhverv til bolig, var det nødvendigt at fjerne nogle kvadratmeter. Det gjorde jeg ved at skære en stor gårdhave in i den ene side af bygningen. Gårdhavens sydligste væg vinklede jeg en smule for at få lidt spænding i formgivningen, og for at få gårdhaven til at åbne sig en anelse. Den sydlige væg blev til et skel mellem den offentlige del af huset, og den mere private del. Entreen er stor og rummelig. Fra den går man gennem en korridor, hvorfra der er adgang til værelser og det fælles badeværelse. Soveværelset har eget badeværelse med kar. Nogle af de bærende vægge fra pudefabrikken skabte et par spændende rummeligheder i børneværelserne, hvor det ene har en fin lille alkove.

The Pillow Factory-9.jpg
The Pillow Factory-6.jpg
The Pillow Factory-5.jpg
The Pillow Factory-1.jpg