Sådan arbejder du med farver
Gratis webinar via YouTube:
Deltag i webinaret d. 28. februar 2023 kl. 20. Det tager 45 min og er gratis.
Dine øjne ser i RGB. Rød, grøn og blå. Og din hjerne elsker kontrast, lys og mørke. I fællesskab gør dine øjne og din hjerne dig i stand til at opfatte rum. Så hvordan inddrager du dine menneskelige sanser, når du skal male dit hjem? Det har jeg øvet mig på at finde rundt i de sidste 25+ år. Spring med på dette webinar, hvor jeg giver dig de bedste tips og tricks, jeg kender, og bruger dagligt i mine designs.
Dette webinar vil gøre dig i stand til at:
Forstå menneskets forhold til farver. Hvad sker der i øjet og hjernen
Forstå grundlæggende farvelære
Arbejde med farvesætning som et arkitektonisk virkemiddel
Farvesætte hele din bolig
I 1. del skal vi have styr på hvordan øjet fungerer, og hvordan hjernen opfatter farveindtrykkene.
I 2. del gennemgår jeg almindelig farvelære, såsom farvernes inddeling på et farvehjul. Du vil blandt andet lære om komplementære farver og nuancer.
I 3. del vil jeg 1) beskrive hvilke arkitektoniske principper jeg benytter for at gen-forbinde menneskets måde at bo på med dets indbyggede oplevelse af naturen og 2) vise eksempler på hvordan jeg har benyttet farver til at underbygge principperne.