KATEGORI
Renovering og ombygning
LOKALITET
Gentofte
BYGHERRE
Anonymous
HOVEDENTREPRENØR
Ukendt
YDELSER
Skitsering og disponering
AREAL
300 kvadratmeter
STATUS
Udført i 2013 og 2017
COPYRIGHT
Design © Anders Barslund
Billeder © Andreas Mikkel Hansen
Tekst by Trine Jørck
The Hazel Thicket
Dette er en større ombygning af en villa fra 1928. Der var ikke noget stort budget, men jeg kunne se på planløsningen, at man relativt let kunne gøre en stor forskel. Det handlede først og fremmest om at skabe rum, der fik det liv, som skulle leves i huset, til at glide bedre. Før ombygningen trådte man direkte ind i en mørk gang. På højre side havde man køkkenet, og til venstre den store stue. Indretningen var et levn fra, da tjenestefolk stod i køkkenet, og det at lave mad var noget, som blev gemt væk. Hovedgrebet i ombygningen blev derfor at vælte væggen for enden af gangen, og bygge køkkenet i det store rum, som lå der. I dag er dette rum husets hjerte. Det er familiens samlingspunkt, og det er herfra, der pumpes liv ud i husets øvrige fløje og skabes rum, der giver plads til det liv, som leves i huset.
Når man bygger om, er det vigtigt at renovere i tråd med husets historik. Nedrivningen af væggen for enden af gangen er således i trit med husets ophav fra 1928, hvilket er det tidspunkt, hvor funktionalismen tager sine spæde skridt.
Et af funktionalismens vigtigste elementer er, at alle rum skal være gennemlyste, og denne fordring efterlever huset nu. Køkkenet er lavet med forrammer, som man ville have gjort dengang, og husets to badeværelser er ligeledes renoveret i en funktionalistisk stil.
Og så handler det altid om at skabe et hjem, som fører os nærmere naturen. Husets hjerte, køkkenet, er direkte forbundet til en stor terrasse, som leder os videre ned i haven, og tilførslen af det naturlige lys er også essentiel. Jeg har en idé om, at farven grøn taler til vores urhjerne og minder os om vores ophav. Derfor går farven igen flere steder i huset.